Lokalpolitik

K siger nej til nyt lejemål i siloen

- Vi har tomme lokaler nok i kommunen, siger Peter Nielsen (K)

Frederikshavn Kommune lejer sig ind i Kattegat Silo. Det forstår De Konservative ikke.
Frederikshavn Kommune lejer sig ind i Kattegat Silo. Det forstår De Konservative ikke.

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har indgået et lejemål med Kattegat Silo på Frederikshavn Havn.

Her flytter Virksomhedsservice, der hører under Center for Arbejdsmarked, ind med 10 arbejdspladser, der hidtil har været på Knivholtvej 20. Her kan de ikke længere være, da Asylcenteret skal bruge lokalerne til sprogundervisning.

Økonomiudvalget vedtog lejeaftalen forleden, men det blev uden De Konservatives medvirken.

En princip sag for konservative

- For os er det en principsag. Vi har tomme lokaler nok i kommunen, så vi ser ingen grund til at optage flere lejemål. Om en måned flytter Ungeenheden sammen på Hånbækvej, og så bliver der ledige pladser på rådhuset, siger byrådsmedlem og 1. viceborgmester Peter Nielsen (K).

Lejemålet strækker sig i første omgang fra 1. august til og med februar 2014.

- Vi får med andre ord sagen forelagt i økonomiudvalget på et tidspunkt, hvor aftalen ér trådt i kraft. Det er ikke i orden, siger Peter Nielsen.

Borgmester: En fornuftig løsning

Ifølge borgmester Lars Møller (V) er aftalen på flere måder en fordel for kommunen.

- Lejeindtægten på Knivholtvej er større end det, vi skal give i siloen. Samtidig kan Virksomhedscentreret og Erhvervenes Hus begge få glæde af at blive naboer, siger Lars Møller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden