Kæledyr efterladt på p-plads
Ni tamme rotter fundet i bure af lokal hundelufter
BJERGE: - Det er under al kritik. Har man anskaffet sig et kæledyr, må man stå ved sit ansvar og ikke overlade det til andre, når man vil skille sig af med dem, siger Arne Stevns Sørensen, områdeformand for Dyrenes Beskyttelse i Vestsjælland, til dagbladet Nordvestnyt.
I går blev vagtcentralen hos Dyrenes Beskyttelse alarmeret efter fundet af to bure med tamme rotter, der var sat af på en p-plads på Brovejen ved Bjerge Sydstrand.
En lokal hundelufter gjorde det ubehagelige fund.
Ni levende rotter
Steffen Johansen, kredsformand hos Dyrenes Beskyttelse, rykkede ud og konstaterede, at der stadig var ni levende rotter i det ene bur og mange døde i det andet og større bur.
Rotterne blev kørt til besøgsgården Nyløkke i Eskebjerg, hvor de endnu levende dyr blev fodret og plejet. Rotterne, som er tamme og ikke går til angreb på mennesker, indgår nu i gårdens dyrepark.
Arne Sørensen har orienteret dyrevelfærdsenheden hos Midt- og Vestsjællands Politi om rottefundet ved Bjerge Sydstrand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.