Kæmpe brand i staklade
Rundballer og korn på en gård ved Løgstør brænder
Opdateret kl. 22:02
LØGSTØR: En stor brand i en staklade fyldt med rundballer og korn brød onsdag aften omkring kl. 19.40 ud på en gård på Sønderladevej syd for Løgstør.
Da brandvæsenet kom frem til stedet havde flammerne allerede et godt taget i halmen, og det brænder så meget, at det nu får lov at brænde ud, fortæller indsatsleder ved Beredskabet i Vesthimmerlands Kommune.
- Vi lader det brænde i et par timer, inden vi går i gang med at slukke det, for det er umuligt at slukke lige nu, siger indsatsleder Tommy Jensen.
Stakladen er bygget sammen med andre bygninger, men det lykkedes brandfolkene at få isoleret branden og dermed sikre de omkringliggende bygninger.
- Vi har fået branden under kontrol, siger vagtchefen.
30 brandfolk fra Løgstør, Farsø og Aars arbejder på stedet, og indsatlederes forventer først, at ilden er slukket omkring midnat.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.