Kæmpe flyshow på Flyvestation Aalborg
Flyvevåbnet sætter alle sejl til søndag 10. juni
Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:21
VADUM: Er man vild med fly og helikoptere, bør man allerede nu sætte kryds i kalenderen søndag 10. juni. Der er Flyvevåbnet nemlig vært ved Danish Air Show på Flyvestation Aalborg i Vadum, og det er normalt en begivenhed, der tiltrækker folk fra nær og fjern.
- Til vores airshow vil vi gerne vise, hvad vi laver - både herhjemme og ude i verden - og måske inspirere til et spændende liv og job i Flyvevåbnet, fortæller generalmajor og chef for Flyverstaben Anders Rex.
- Vi gør det for at vise, hvad vi laver både herhjemme og ude i verden.
Flyvevåbnet garanterer alle en oplevelse, når de store opvisningshold laver spektakulære formationer, og kampfly, helikoptere og transportfly udfører vilde manøvrer i luften. Specialoperationsstyrkerne vil vise, hvilket stof de er gjort af, og man kan også komme tæt på masser af historiske og topmoderne militære fly og se udstillinger af udstyr og enheder fra hele Forsvaret.
Showet byder i år på opvisninger ad: Britten-Normand Defender, F-18 Hornet, DC-3, Eurofighter Typhoon, Aerao L-29 Delfin, XA 42 SBach 342, F-16 Fighting Falcon, MIG-15, De Haviland Vampire, SU-27 Flanker, F-104 Starfighter, Catalina, CL-604 Challenger, EH 101 Merlin, C-13OJ Hercules, MH-6OR Seahawk, F-16 Figthing Falcon og Patrouille Suisse.
Foruden de allerede nævnte vil følgende fly være udstillet: MIL MI-17, E-3A AWACs, Dessault Mirage 2000, Transall C-160, Robinson 44, Antonov 2, L-39 Albatros, C-27 Spartan og EH101 Merlin.
Men der bliver naturligvis også andet end fly og flyveopvisninger til airshowet. Falck, Norsk Luftambulanse, Danimex, GOM Space, Sundt Air Flyvevåbnets HIstoriske Samling, Arktisk Kommando, Søværnet, Hæren og Forsvarsakademiet har alle booket stande, hvor man både kan få en snak og prøve forskellige aktiviteter.
Der er gratis adgang til flyvestationen, og selvom flyveprogrammet først starter kl. 10, åbnes portene allerede kl. 8, og det anbefales at komme i god tid. Airshowet, som afholdes hvert andet år i enten Karup, Skrydstrup eller Aalborg, har tidligere trukket mere end 80.000 mennesker til flyvestationen i Vadum, og derfor skal man også forberede sig på tæt trafik og mulighed for kø-dannelse. Der skiltes naturligvis grundigt til og fra showe.
Det kan for eksempel også være en god ide at huske ørepropper eller høreværn, da flyene larmer temmelig meget, og selvom der kan købe mad på pladsen, er det også smart at medbringe lidt hjemmefra, da køerne - også her - kan være lange.
Droner og drager er naturligvis strengt forbudt, og arrangørerne opfordrer også folk til at følge personalets anvisninger og respektere eventuelle afspærringer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.