EMNER

Kæmpe fokus på lille vej

200 meter ny vej i Gatten fik masser af opmærksomhed ved indvielse

Lars Larsen, bedre kendt som Dyne-Larsen, havde fået æren af at klippe det røde bånd og erklære de 200 meter ny vej for indviet. Efter indvielsen blev alle trakteret med røde pølse, sodavand og håndbajere. Foto: Lasse Damsgaard
Lars Larsen, bedre kendt som Dyne-Larsen, havde fået æren af at klippe det røde bånd og erklære de 200 meter ny vej for indviet. Efter indvielsen blev alle trakteret med røde pølse, sodavand og håndbajere. Foto: Lasse Damsgaard

GATTEN: Sjældent har 200 meter ny vej i Vesthimmerland fået så megen opmærksom som da kommunen i går indviede en ny vej, der skal skabe forbindelse mellem Gatten Stationsvej og Sjørup Søvej i Gatten.

Vejen til ca. 1,5 mio. kr. skal sørge for, at trafikken i fremtiden ledes uden om Gatten by, hvor vejforholdene er meget snævre - og til august bliver udsat for i tusindvis af biler, når golfcentret i Gatten er hjemsted for den store golfturnering "Made in Denmark".

Det var da heller ingen ringere end ejeren af golfcentret, dyne-kongen Lars Larsen, der havde fået æren af at klippe det røde bånd, der var spændt ud over vejen.

Han takkede kommunen for at vise stort engagement i forbindelse med golfarrangementet, hvortil der er solgt ca. 70.000 billetter til omkring 30.000 gæster.

- Jeg er sikker på, at de penge kommunen skyder i golfarrangementet er givet godt ud - det bliver en god investering, sagde Lars Larsen, der med en selvskabt formue på over 20 milliarder kroner kan tale med en vis vægt, når han udtaler sig om, hvad der er en god investering.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden