Kæmpe julefrokost med Medina og Seebach
Høj stemning da Aalborg Kongres og Kultur Center arrangerede julefrokost lørdag aften
AALBORG: Mange hundrede feststemte nordjyder havde fundet det fine tøj frem for at deltage i Aalborg Kongres og Kultur Centers firmajulefrokost lørdag aften.
Især små og mellemstore virksomheder havde valgt at henlægge deres firmafest til Aalborghallen, hvor arrangøren sørgede for buffet, underholdning og ikke mindst musik med et par af de store stjerner på den danske musikscene, Rasmus Seebach og Medina.
De gav minikoncerter sidst på aftenen og først på natten, men det betød ikke, at de mange gæster måtte undvære underholdning resten af aftenen.
Joachim Knop, Mikkel Schrøder Uldal og Farshad Kholghi fra showet Den Nøgne Sandhed bandt enderne sammen som aftenens konferenciers, og det otte mand store liveband Cruise og DJ Ubbe sørgede også for, at gæsterne fik lejlighed til at afprøve deres evner på dansegulvet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.