Gærum

Kæmpe loppemarked er i fuld gang

Lørdag og søndag byder KFUM-spejderne i Gærum velkommen

Loppemarkedet i Gærum er skudt i gang. Arkivfoto:
Loppemarkedet i Gærum er skudt i gang. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

GÆRUM: Der er efterhånden blevet tradition for, at KFUM-Spejderne i Gærum i Kr. Himmelfartsferien indbyder til Vendsyssels største loppemarked lørdag og søndag eftermiddag.

Alt er proppet med lopper - og alle telte, huse og græsplæne bliver sprængfyldt med spændende ting og sager i weekenden 27 og 28 maj.

Der åbnes lørdag kl. 12.00 - og så plejer spejderpladsen at være totalt proppet med glade købelystne kunder fra hele Vendsyssel.

Det 2-dages marked fortsætter søndag eftermiddag.

Der er gratis parkering - men spejderne opfordrer folk til at komme i rigtig god tid, da der normalt er pres på lige op til selve åbningen.

Ud over det store loppemarked er der lørdag aften fakkeloptog med alle spejderne, efterfulgt af lejrbål - hvor beredskabsinspektør Svend Ingvardsen holder båltale.

Søndag startes der med optog gennem Gærum by - med Sæbygarden i spidsen.

Herefter åbner både loppemarked og de mange boder igen.

I løbet af søndagen er der kåring af Gærums bedste Crossfit hold med 2 deltagere.

Der vil også være lagkagekast som underholdning.

Overskuddet fra spejderfesten går ubeskåret til spejdernes arbejde - og i år hvor spejderne skal afsted på den store spejderlejr i Sønderborg, er der i særdeleshed brug for et godt resultat.

Gå til relaterede emner

Forsiden