Kæmpe-maleri på høhotel
Projekt "Vægmaleri" - et samarbejde mellem Flauenskjold Skole og Flauenskjold Hestesport - er klar til fernisering
Opdateret kl. 06:44
FLAUENSKJOLD: Flauenskjold Skoles og Flauenskjold Hestesports fælles projekt "Vægmaleri" er nu så langt fremme, at fernisering er planlagt til på mandag.
Her møder hele Flauenskjold Skole op.
- Vejrguderne har været med os på det seneste, siger en glad Lars Hans Pedersen fra Høhotellet.
Sidste maler-mandag blev børnene iført hvide heldragter med hætte og ansigtsmaske for at beskytte deres skoletøj.
De lignede retsmedicinere fra en svensk krimiserie i fjernsynet, men børnene nød det og malede med sædvanlig entusiasme.
Der kunne høres bemærkninger som denne:
- Hvad sker der ved at blande blåt med guld?
Farveblander Dorthe svarer: - Prøv!
Lars Hans Pedersen: - Det har været en sand fornøjelse at følge deres arbejde. Børnenes fantasi og entusiasme har nu afspejlet sig i et skønt og anderledes kunstværk. 50 kvadratmeter rå mur er forvandlet til en oplevelse.
Ideen er, at fremtidige 5. klasser på Flauenskjold Skole kan male videre - eventuelt på gavlen af hestestalden, således at kunstværket lever videre og kan udvikle sig.
Efter ferniseringen vil kunstnerne fra 5. klassen blive til spisning på Høhotellet.
Forhenværende skoleinspektør Birger Skovholm vil sammen med børnene forestå afsløringen.
Der er offentlig adgang - også fremover.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.