Sundhedspolitik

Kæmpe overskud i sundhedsudvalget

En forebyggende indsats i Frederikshavn Kommune giver nu resultat

En forebyggende indsats hos de ældre giver nu pote.
En forebyggende indsats hos de ældre giver nu pote. Pressefotograf Torben Hansen

FREDERIKSHAVN: En klar prioritering af den forebyggende indsats, således at færre bliver indlagt på sygehuset og i stedet får et kommunalt tilbud, er den væsentlige årsag til, at sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune kom ud af 2012 med et overskud på 15 millioner kroner.

Samlet set er der brugt 297 mio. på sundhedsområdet.

Når udvalget har udbetalt sin gæld fra 2011 er der stadig et overskud på 10,7 millioner.

- Det er utrolig glædeligt, at der er styr på budgettet. Det viser, at det nytter at sætte fokus på økonomien, siger Anders Broholm (V), der er formand for sundhedsudvalget.

Sundhedsområdet har høj prioritet i Frederikshavn Kommune.

Projekter som ”Længst muligt i eget liv”, kronikerforløb, rehabilitering, genoptræning og forebyggende hjemmebesøg er væsentlige elementer i indsatsen, og sundhedsudvalget ønsker, at en del af overskuddet fra 2012 bruget til i 2013 at iværksætte flere nye tilbud, der kan forbedre sundheden i Frederikshavn Kommune.

- Vi har satset på sundhedsområdet og nu høster vi frugterne heraf. Jeg mener, at borgere er bedst tjent med et nært tilbud hvis det er på et højt fagligt niveau og det er hvad vi kan tilbyde i kommunen. Samtidig er det klart bedre at forebygge end at behandle” siger Anders Broholm

På næste byrådsmøde tages endnu et skridt i retning af mere sundhed, når byrådet behandler den nye sundhedspolitik.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden