rumfart

Kæmpe rumteleskop når kritisk milepæl - folder solskjold ud

Rumteleskopet James Webb blev sendt afsted 25. december. Det skal udforske galakser fra det tidlige univers.

Det kæmpestore rumteleskop James Webb har tirsdag nået en kritisk milepæl, efter at det 25. december blev sendt på en stor rejse ud i rummet.

Rumteleskopet, der er det største af sin slags, har nu foldet sit solskjold ud. Det skal sikre, at teleskopets instrumenter får skygge.

Det er ifølge det amerikanske rumagentur, Nasa, en kritisk milepæl for, at missionen om at studere alle faser af den kosmiske historie bliver en succes.

James Webb er nu over halvvejs på sin rejse på 1,5 millioner kilometer. Det svarer til fire gange afstanden mellem Jorden og Månen.

Det skal i kredsløb om et punkt kaldet L2, hvorfra det kan udforske galakser og stjerner fra det helt tidlige univers i en hidtil uset detaljeringsgrad.

James Webb er efterfølgeren til Hubble-teleskopet, som Nasa og det europæiske rumagentur, ESA, opsendte i 1990.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden