Kære Per Clausen

ved det kommende byrådsvalg i Aalborg, hvor du nu er spidskandidat for Enhedslisten. Det ville, efter et halvt århundredes medlemskab i tykt og tyndt, med sejre og nederlag, være en trist sortie. Så det skal jeg ikke gøre. Altså anbefale, at S-vælgerne skifter heste og stemmer dig og Enhedslisten ind i Aalborg Byråd. Men hvis jeg i stedet udtrykker både ønske og håb om, at du og dine medkandidater fra Enhedslisten kan udskifte SF's nuværende intetsigende og farvematte byrådsgruppe med nye og engagerede medspillere i den aalborgensiske lokalpolitik, så bryder jeg gerne en lanse for det formål. DER ER jo brug for frisk vand i truget i det politiske Aalborg. Ud fra det politiske landskab, som det tegner sig i dagens Danmark, er det nærliggende at forestille sig, at kommunalvalget næste år giver en god anledning til, at magtspillet i det aalborgensiske får nye vilkår. I det lys kan du - og dette er stadig en direkte appel til Enhedslistens spidskandidat Per Clausen - blive en central person. Lad os blot se på udviklingen i det seneste halvår. Socialdemokraternes store vælgertab ved sidste kommunalvalg - minus tre mandater - gav stof til eftertanke. Resultatet blev meldingen om en ny spidskandidat. Alle anerkender Henning G, Jensens visioner og handlekraft med udfarende politisk talent. Men også som en selvbevidst magtudøver, hvor arrogancen gav for megen luft mellem fødder og gulv. I de indre cirkler blev det blandingen af respekt og frygt. Det personlige valgnederlag var et vingeskud. Efterfølgeren, Thomas Kastrup Larsen, er kåret, for der var ingen andre. Men det er et svækket parti - og det er op ad bakke, hvis en socialdemokrat skal bevare borgmesterkæden. DET ER forståeligt, at Venstre, det store borgerlige parti, øjner muligheder. Partiet vandt sidste gang et mandat. Og på landsplan har det siden stormet frem i meningsmålingerne. I Aalborg har det givet personfnidder. Torsdag aften splintrede Venstre i Aalborg, da partimedlemmer, efter et heftigt opgør afsatte den hidtidige borgmesterkandidat Mariann Nørgaard og i stedet valgte hendes rådmandskandidat Tina French Nielsen til spidskandidat. Udfaldet tegnede en opdeling mellem land og by. Taberen blev ydermere støttet af et flertal i byrådsgruppen. Men det var en fyreseddel, konstaterede Mariann Nørgaard, som ikke har gjort op om hun genopstiller. Hvad der politisk og holdningsmæssigt skiller French og Nørgaard er for udenforstående en gåde. Det er i det mindste ikke noget de har skiltet med. DET ER i dette scenario - et træt og svækket Socialdemokrati og et Venstre i splid med sig selv - at Enhedslisten kan erobre en dirigentrolle. Med et opgør mod den lukkethed, der har forenet samtlige byrådspartier i årevis, vil den politiske debat kunne genskabes. Meningen er ikke at der skal være rav og ballade i byrådspolitikken. Men fornyelsen må være, at beslutningerne - og den forudgående politiske debat, hvor argumenterne prøves af - bliver udspillet i det offentlige rum. Det skal nok blive lidt mere besværligt. Men hvis det opvejes af at borgernes interesse og medleven i lokalpolitikken kan genskabes, er det værd at tage bøvlet med. Jeg er sikker på, at en Per Clausen og hans fæller, er tilhængere af at cyklisterne sikres bedst mulige vilkår i det nye Aalborg. Men Enhedslisten ville ikke have medvirket til de hemmelige aftaler og overgreb på en millionarv fra Hals, som det nuværende byråd i bred enighed har bevilget for at få hængt en 25 millioner kostbar cykelbro uden på Jernbanebroen. Samme beløb, som man ikke kan finde til det "fremtidens plejehjem", der er under opførelse i Nørresundby. Alene af den grund har en Per Clausen været savnet. Så: Velkommen! BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.