Kærlighed vandrede fra hund til hund
Opdateret kl. 09:17
AALBORG: Der blev knyttet venskabsbånd på tværs af alle racer og aldre, da Cindy, Albert, Mille, Erasmus, Sara, Wilma og Amino tumlede rundt og hyggede sig med hinanden.
Hundene var nemlig hurtige til at mingle, og de gik til hinanden med krum hals, mens der blev bjæffet, vov’et og pebet i ét væk af bare lege- og livsglæde.
Den brogede flok af hunde havde i går taget deres bedste to-benede venner og ejere med ud til forretningen Maxi Zoo Aalborg i City Syd for at deltage i en velgørende og fælles Valentins gåtur, hvor der blev samlet ind til de mange hunde med særlige behov, som netop nu bor på ét af Dyrenes Beskyttelses internater rundt om i landet.
Ca. et halvt hundrede hunde vandrede sammen i en times tid i den gode sags tjeneste og var således med til at sende lidt kærlighed til de artsfæller, der af den ene eller anden grund ikke pt. er en del af en vellykket integration med et menneske.
Det kostede 25 kroner pr. hundesnude at deltage i arrangementet, og Maxi Zoo supplerede op med yderligere 10 kroner pr. deltagende hund.
Den samlede pulje doneres efterfølgende og ubeskåret til internathundene, der såmænd bare sidder og venter troligt på at blive fundet af en ny og kærlig familie.
Erasmus bor i Nibe og er en irsk ulvehund på 10 måneder, og han havde taget sin mor Tina Otto med.
- Vi deltager, fordi vi gerne vil være med til at støtte en rigtig god og værdig sag.
- En irsk ulvehund går lige i sjælen på én og er der, når man har brug for den, fortæller Tina Otto.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.