Kærligheden er jo det største, vi mennesker kan opleve!

I hans nyeste roman ”Sådan som vi elsker” er der for alvor lagt i kakkelovnen, og ingredienserne er en hel palet af kærlighedens farver - den ulykkelige kærlighed, den oversete, den uforløste, - ja, måske endda også lidt af den lykkelige kærlighed.

Kærligheden fylder kort sagt meget.

Kærligheden er essentiel

- Jeg kan da ikke skrive en god roman, uden at det på mange måder handler om kærlighed. Kærligheden er essentiel for alle. Mennesker tager deres liv på grund af ulykkelig kærlighed, eller svæver på en lyserød sky af lykke over den vidunderlige, gengældte kærlighed. Endorfiner falder ned fra himlen, Og vi gør de mest vanvittige og vidunderlige ting, når vi rammes af kærligheden. For ramt, det bliver vi, siger Per Gammelgaard.

Han indrømmer, at han ofte går og mærker sig folks ansigter og udtryk. For ansigtet er en sladrehank.

- Man kan se på folk, når de er forelskede - de får et inderligt, hemmelighedsfuldt udtryk i ansigtet, som jeg synes er smukt. Omvendt kan man også se, når kærligheden er fraværende. Nu går jeg jo ikke rundt og analyserer folk, men jeg har da lov til at tænke mit, smiler Gammelgaard.

Tiltrukket af miljøer

Men hvad sætter ham i gang med en ny roman - en ny valplads for hændelser og følelser.

- Der er mange forskellige faktorer. Jeg kan blive tiltrukket af et bestemt miljø, som jeg mener, kan bruges som ramme om spændende, uforudsigelige handlinger. Eller måske hører jeg nogle ord, der lyder så interessante, at de sætter en lavine af tanker i gang. Jeg placerer gerne nogle figurer, jeg selv skaber, i miljøer jeg kender rigtigt godt. I ”Sådan som vi elsker” begynder jeg f.eks. på Nørrebro i København, hvor jeg boede som ung, fortæller Per Gammelgaard.

Skriveri er ofte et puslespil

Det er ikke altid, at det færdige resultat svarer til arbejdsprocessen.

- I den nye roman, der er opdelt i tre dele, skrev jeg faktisk den midterste del først. Jeg blev simpelthen så provokeret af den bidske bonde Anton Holst, der har siddet dér i landsbyen i sin hjørneejendom hele livet. Jeg ville finde ud af, hvorfor han var blevet så bitter og skrev mig frem til, at Holst er en bonde, der har svigtet sine rødder. Den store stald med jerseykøer er fyldt op med skrammel, han har solgt jorden og mælkekvoten og opgivet landbruget. I en notesbog noterer han, hvordan landsbybeboerne opfører sig. Og han giver dem karakterer. Han drømmer om den bly Esther, der arbejder i plantecenteret, men det viser sig, at hun både er til mænd og kvinder. Ester er gift med byens kommunalpolitiker, der er blevet lagt for had, fordi han har været med til at nedlægge skolen. Og da først den var væk, blev landsbyen andenrangs. Det er en laset, lukningstruet landsby, vi har med at gøre, afslører Gammelgaard. Men Holst er omdrejningsfiguren, og man kunne kalde ham en kynisk drømmer.

Har altid hjertet med sig

Måske er det ikke tilfældigt, at Gammelgaards scener ofte udspiller sig i landsbymiljøer.

- Man skal jo have hjertet med sig, når man skriver, og jeg er født og opvokset på landet og brænder for at følge med udviklingen, som mange steder er lig med afvikling. Det kan jeg ikke lave om på, selv om flere kritikere bebrejder mig, at jeg bliver hængende i den litteratur, der i disse år kaldes udkantslitteratur. Begrebet er en realitet, men det, der sker i den nye romans fiktive landsby, kunne i og for sig foregå hvor som helst.

En af bogens personer siger:

”Slår man en prut inde hos købmanden, kommer der straks kørende et helt læs møg gennem byen”.

- Det er egentlig meget godt sagt. Sladderen er der. Men løfter man gardinerne, og det kan man jo gøre som forfatter, ser man faktisk meget mere, end man overhovedet har kunnet forestille sig. Alt muligt grusomt, påpeger Gammelgaard.

De mange børnebøger

Men Per Gammelgaard har flere strenge på buen end skønlitteratur for voksne.

Faktisk er hans navn meget ofte forbundet med letlæsningsbøger for børn. Alene i den populære serie om Ane, findes der nu 31 bøger, og nummer 32 kommer til efteråret.

- Ja, jeg har flere idéer. Både til romaner og nye bøger om Ane. Det er nærmest et krav fra de yngste børnebogslæsere, at der hele tiden kommer flere til. Jeg bliver simpelt hen nødt til at holde liv i Ane, og det er dejligt, og slet ikke så nem en opgave, som man måske kunne tro. Jeg skal ramme et højt niveau hver gang. Det er en udfordring, smiler Per Gammelgaard.

- Det er jo pudsigt, at jeg i dag kan møde voksne kvinder, der fortæller, at de har læst Ane-bøger, da de var børn. Ja, og så er der 17 historier i serien ”Den lyseblå baron” - og den serie må desværre slutte, idet tegneren Jesper Deleuran ikke har helbred til at arbejde videre. Uden hans geniale streg, kan vi ikke fortsætte, siger Per Gammelgaard.

Kortprosa og ferieskriveri

Der har været fuld damp på kedlerne i lang tid. Også et nyt bind kortprosa med titlen ”Dyt for Stanley” er klar til udgivelse.

Kufferten er lige blevet pakket ud, for Per Gammelgaard er netop kommet hjem fra en tur til Spanien.

For en sikkerheds skyld havde han dog taget den bærbare med. Man kan jo aldrig vide...

- I bund og grund mener jeg, at livet er en øvelse i udholdenhed - godt og ondt kæmper i os om at få overtaget. Farer kærligheden vild, løber den af sporet eller bliver til fantasteri, får det onde overtaget. Sådan er virkeligheden, og sådan er mit forfatterskab. Hændelserne kan udspille sig på hvilket som helst sted og i hvilket som helst land – også i Spanien, hvor jeg for øvrigt også helst befinder mig i landlige omgivelser, i en landsby tæt på Middelhavet. Så man ved aldrig, slutter Per Gammelgaard.