Forbrug

Kaffen skal i EU-licitation

Forbruget af kaffe og the i Hjørring Kommune er nu så stort, at indkøbet skal sendes i udbud

colourbox.com

Opdateret kl. 13:04

HJØRRING: Der skal en del kaffe til i en kommune med 7500 ansatte, og forbruget er nu så stort, at Hjørring Kommune skal følge EU´s udbudsdirektiv og sende indkøbet af kaffe og the i udbud.

Ifølge et dagsordenspunkt til kommunens økonomiudvalg i den kommende uge, løb kaffebruget i 2016 op i mere end halvanden million kroner, og det er netop grænsen for, hvornår et kommunalt indkøb af en vare er udbudspligtigt. Helt nøjagtig er grænsen 1.558. 409 kr.

Mulig besparelse

I dag leveres kommunens kaffe og the af forskellige leverandører, og politikerne skal nu drøfte, om der eventuelt kan opnås en besparelse ved at lave et udbud af hele kaffeforbruget og om Hjørring Kommune eventuelt skal gå sammen med andre kommuner om et fælles udbud gennem Fælleindkøb Nord.

Til beroligelse er der ikke forslag om at forsøge at begrænse medarbejdernes forbrug af kaffe og the.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden