Kakeeto debuterede i sikker hjemmesejr
Jammerbugt FC kan tage førstepladsen
FODBOLD: Jammerbugt FC kan nu selv afgøre, om holdet skal være førerhold i landets tredjebedste række, efter en fin sejr hjemme over Kjellerup lørdag eftermiddag. Slutcifrene blev 1-0.
Jammerbugt er kun et point efter topholdet, men har en udsat kamp mod Tarup-Pårup på tirsdag.
Viktor Ahlmann stod for kampens eneste mål tidligt i første halvleg.
- Jeg synes ikke, vi er gode inden pausen, men Viktor får scoret et fint mål ved den nærmeste stolpe, og han har arbejdet rigtig hårdt de seneste kampe. I anden halvleg skaber vi så mange chancer og har tre på stolperne, siger træner Bo Zinck.
Holdet gav debut til AaB-lejesvenden Robert Kakeeto.
- Han fik alle 90 minutter og gjorde det rigtig godt. Og jo mere spilletid, han får, hvor han leverer, jo bedre er det for alle tre parter, siger Bo Zinck.