Kampen for Mohamed fortsætter
Tillidsmanden på Tican overvejer underskriftindsamling
Opdateret kl. 21:36
THISTED: Fællestillidsmand Peter Uno Andersen havde svært ved at forstå ordene i statsministerens nytårstale om at byde arbejdsomme udlændinge velkomne.
- Jeg blev meget forbløffet, siger han om Lars Løkke Rasmussens (V) ord om at vi skal tage mod udlændinge, der vil Danmark.
Før jul fik en af hans medarbejdere, Mohamed Diriye Ibrahim, et brev om, at han skulle ud af Danmark, fordi man mener, at Somalia er et sikkert land, og den 21-årige slagteriarbejder kan heller ikke søge om ophold på grund af indtægt.
Har ikke opgivet kampen
Han tjener nemlig ikke de magiske 400.000 kroner, som er grænsen i dag. Det er et beløb, Peter Uno Andersen mener, mange i Thy sagtens kan leve for.
- Som 21-årig ufaglært kan man heller ikke regne med at tjene så mange penge, siger Peter Uno Andersen, der dog ikke har opgivet kampen for at få lov til at beholde sin kollega.
- Jeg overvejer om vi skal samle underskrifter, siger han og forklarer, at der endnu ikke er noget svar fra udlændingestyrelsen og heller ikke fra de tre lokalt valgte medlemmer af Folketinget.
Voldudøvelse er ikke af ekstrem karakter
Hos Statsministeriet ønsker man ikke at kommentere på den konkrete sag i forhold til nytårstalen. Hos Integrationsministeriet holder man sig til, at det var et flertal uden om regeringen, der indførte grænsen på de 400.000 kroner. I Udlændingestyrelsen er vurderingen, at den generelle voldsudøvelse i Somalia ikke har en så ekstrem karakter, at enhver somalier med sin blotte tilstedeværelse i landet vil være i risiko for overgreb. Og det er ifølge en dom fra menneskerettighedsdomstolen tærsklen for, hvornår der kan gives beskyttelse til flygtninge, som udelukkende henviser til de generelle forhold i hjemlandet.
- Når somalieres ophold revurderes, skyldes det en lovændring vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2015. Den sænkede tærsklen for, hvornår opholdstilladelser kan inddrages for en bestemt gruppe flygtninge oplyser pressetjenesten.
FN organet "UN Monitoring Group" har i en rapport fra november beskriver Somalia som et land, der styres af jihadister og kriminelle i samklang.
NNF har på sin webside bragt et videoindslag om sagen. Se det her
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.