Naturkatastrofer

Kanallukning kan forhindre oversvømmelser

Kanalen ved Thyborøn gør Limfjordsegnene sårbare ved en stormflod.

I forhold til faren for oversvømmelser i forbindelse med stormflod, så er Limfjordsegnene den mest udsatte del af de indre danske farvande. Det fastslår professor Torben Larsen, Aalborg Univesitet, der er ekspert i kystsikring. Han foreslår, at man lukker Thyborøn Kanal med en dæmning og en sluse. Arkivfoto

I forhold til faren for oversvømmelser i forbindelse med stormflod, så er Limfjordsegnene den mest udsatte del af de indre danske farvande. Det fastslår professor Torben Larsen, Aalborg Univesitet, der er ekspert i kystsikring. Han foreslår, at man lukker Thyborøn Kanal med en dæmning og en sluse. Arkivfoto

I forhold til faren for oversvømmelser i forbindelse med stormflod, så er Limfjordsegnene den mest udsatte del af de indre danske farvande. Det fastslår professor Torben Larsen, Aalborg Univesitet, der er ekspert i kystsikring. Ved de danske kyster ser han kun marskegnene i Sønderjylland som mere udsatte. Protester fra Nordjylland Oversvømmelsesfaren for den centrale del af Limfjordsområderne har Torben Larsen netop skriftligt peget på over for miljøminister Ida Auken (SF). Fra de nordjyske borgmestre har det skabt protester, at ingen af byerne ved Limfjorden er med i den plan, som staten har lavet i forhold til faren for ekstreme oversvømmelser. - Årsagen til risikoen i den vestlige og centrale Limfjord er udelukkende, at kanalen ved Thyborøn danner en åben forbindelse mellem Limfjorden og Nordsøen. Dermed kan stormfloderne fra Nordsøen trænge ind og skabe problemer. Det kan være stormfloder, der er betydeligt højere end andre steder i de indre danske farvande, siger Torben Larsen. Luk Thyborøn Kanal Efter hans opfattelse er løsningen at lukke Thyborøn Kanal med en dæmning og en sluse. Kanalen opstod oprindeligt som følge af en stormflod i 1862 og er siden holdt ved lige med kystsikring. Det forslag er fra Ida Auken nu sendt til vurdering i Transportministeriet, som forholdene omkring kanalen hører under. - Det er meget relevante betragtninger, Torben Larsen kommer med, og jeg er da overbevist om, at Limfjorden er et af de mest udsatte områder, siger Per Clausen, der er Enhedslistens miljøordfører. Han vil nu drøfte udpegningen af risikoområder med miljøministeren, ligesom han vil tage de klimatilpasningsplaner, som regeringen forbereder, op.