Aalborg

Kandidater til at få et dansk job

Dansk er kun et middel til at nå målet i Rebild Kommunes nye sprogcenter i Støvring.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ali Ghadrat er lige kommet til Danmark, men kan til gengæld engelsk og har læst på universitet i Iran.

27-årige Ali Ghadrat fra Iran er lige ankommet til Rebild Kommune, hvor han i 14 dage har boet på Støvring Højskole. Seks måneder har han været i Danmark, men han er først lige begyndt på danskundervisningen på det helt nye lokale sprogcenter, som Rebild Kommune har oprettet fra 1. februar. Goddag, mange tak og farvel er nogle af de få ord, han har lært indtil videre, men alligevel er det ikke svært for ham at kommunikere. Han han nemlig engelsk og tilhører den kategori af udlændinge, 3, som har de bedste forudsætninger for at lære dansk, fordi han har en uddannelse i forvejen. Ali Ghadrat er en af de cirka 40 kursister, som det splinternye sprogcenter på Østre Allé 6 i Støvring allerede har fået. - Det var meningen, vi skulle begynde lidt blidt med 20, men når folk hører om det fra andre, vil de også gerne gå her, fortæller Steen Jakobsen, direktør i A2B, firmaet, som Rebild Kommune efter udbud har indgået en treårig kontrakt med om lokal sprogundervisning. A2B blev valgt blandt fire tilbud til opgaven, fordi firmaet ikke mindst har lang erfaring med at hjælpe folk til selvforsørgelse. Og så var det også billigst. Rebild Kommune regner med at spare op til 650.000 kr. om året i forhold til at sende sine nye udenlandske borgere til ren sprogundervisning i Hobro eller Aalborg. - Sprogskolerne arbejder under nogle andre rammer. Her har vi fokus på den enkelte og de barrierer, de kæmper med på vejen mod selvforsørgelse, som er det overordnede mål hos os. Her er sprog et vigtigt middel, men det er ikke det eneste. Vores medarbejdere er derfor heller ikke sproglærere, men konsulenter med speciale i sprog, forklarer Steen Jakobsen. Det nye sprogcenter skal efter de individuelle screeninger af kandidaterne snart i gang med at skabe kontakter i det lokale erhvervsliv.