Kaniner hoppede let fra vikingerne
Aalborg Vikings spiller kun for at skærpe sig til nedrykningskampe
SVENDBORG: Selv om der stadig resterer fem spillerunder i Basketligaen kan Aalborg Vikings glemme alt om at komme i slutspillet. Svendborg var en klasse bedre i lørdagens udekamp. De vandt alle perioder og opgøret sluttede 104-74 i fynboernes favør.
Javorn Farrell blev topscorer for Vikings i lørdagens kamp, mens Trey Sumler lavede 16 point.
Aalborg Vikings har kurs mod to nedrykningskampe mod enten Hørsholm 79ers eller Værløse, og allerede i næste spillerunde kan de få en smagsprøve på, hvad der venter.
Mandag 23. februar gæster Hørsholm nemlig Aalborg Stadionhal. Opgøret er reelt uden betydning, men mentalt kan det blive en vigtig hurdle for begge mandskaber.
Hvis Værløse ender med at blive modstanderen i overlevelseskampene, så får Aalborg Vikings også en prøvekamp mod dem. De gæster Aalborg Stadionhal i sidste spillerunde (16. marts).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.