Kappelstensvej reddet

Økonomiudvalget drøfter i dag overkørslerne på Thybanen

Jernbaneoverskæringen ved Idylvej i Hørdum bliver efter alle tegn i sol og måne nedlagt. Borgerne protesterede allerede for ét år siden mod en lukning, men er ikke blevet hørt. Arkivfoto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

Jernbaneoverskæringen ved Idylvej i Hørdum bliver efter alle tegn i sol og måne nedlagt. Borgerne protesterede allerede for ét år siden mod en lukning, men er ikke blevet hørt. Arkivfoto: Peter Mørk Peter Mørk

THISTED:Banedanmark er kommet så langt i sit udredningsarbejde på Thybanen, at de usikre overkørsler er udpeget.

Banelegemet mellem Struer og Thisted har i alt 122 overgange af vidt forskellige karakter. Det er lige fra et hjulspor mellem en landmands marker på hver side af skinnerne til overkørsler med lysregulering.

I dag skal økonomiudvalget drøfte indstillingen fra miljø- og teknikudvalget.

Og det handler om de overkørsler, som har været problematiske både, hvad angår gener for trafikken, og familierne, som bor ”forkert” i forhold til banelegemet.

Miljø- og teknikudvalget er i øvrigt blevet præsenteret for definitionen, at en usikker overkørsel er uden klokke og blink.

Området syd for Hundborgvej er i fremstillingen fra teknisk forvaltning benævnt som Landlystparken. Andre bruger betegnelsen Paradiset.

Banedanmark spillede i første omgang ud med, at overgangene ved Landlystparken, Linde Allé, Labyrinten og Kappelstensvej skulle lukkes.

I stedet ville Banedanmark så anlægge en tunnel ved Linde Allé.

Teknisk direktør Torben Juul Olsen forklarer, at udvalget for miljø- og teknik har sagt nej til at lukke Kappelstensvej for kørende trafik.

Thisted Kommune forventer i øvrigt, at Banedanmark vil bidrage med et betragteligt beløb til anlæggelsen af en tunnel ved Linde Allé til gående og cyklister som kompensation for lukningen af de øvrige overkørsler langs Hundborgvej.

Adskillige borgere i Hørdum har protesteret mod, at Banedanmark har tænkt sig at lukke overkørslen ved Idylvej.

Det ser ikke umiddelbart ud til, at borgerne med bopæl på begge sider af banelegemet ved Idylvej, har fået noget positivt ud af deres protester.

Miljø- og teknikudvalget indstiller nemlig, at Idylvej bliver lukket. I stedet skal Thisted Kommune fremkomme med et forslag om et offentligt stisystem eller alternativt, at borgerne må regne med en omvej.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.