Frederikshavn

Kaptajn i ny tørn for Blackhawks

Rutinerede Kris Jensen har meldt sig klar til endnu en sæson for klubben

Kaptajnen hos Blackhawks er klar til en ny sæson.Arkivfoto: Henrik Louis
Kaptajnen hos Blackhawks er klar til en ny sæson.Arkivfoto: Henrik Louis

FREDERIKSHAVN: Holdkaptajnen for Frederikshavn Blackhawks, Kris Jensen, er klar til en ny sæson for floorballklubbens ligahold.

- Selv om man er lidt brugt efter en lang og hård sæson, er jeg klar til at fortsætte i Blackhawks-trøjen, fortæller Kris Jensen.

- Det har været en sæson, hvor holdet har leveret på højt niveau og spillet mange flotte kampe, men vi måtte erkende, at kvartfinalerne satte punktum for sæsonen. Det skyldes ikke mindst, at vores trup er meget ung og endnu forholdsvis urutineret. Det håber jeg, der kan rådes bod på til næste sæson.

Kaptajnen fra Blackhawks roser den afgåede cheftræner, Christian Jespersen, for at have leveret en stor indsat på holdet.

- Nu ser vi frem til at arbejde sammen med Søren Frederiksen og derved få ny inspiration, slutter Kris Jensen.

- Det er med stor tilfredshed, at Kris Jensen har meddelt, at han står til rådighed for vores ligahold til den næste spændende sæson, siger Kenneth Hartvig fra Blackhawks bestyrelse.

- Han er en rutineret spiller på trods af sin unge alder. Han er samtidig den ledertype, vi har brug for, og vi glæder os meget over hans tilsagn for næste sæson.

- Når vi har afsluttet sæsonen med finalestævnet for U20 hold i weekenden, går vi for alvor i gang med at forme ligaholdet og alle de nuværende spillere kan forvente, at blive indkaldt til samtaler, slutter Kenneth Hartvig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden