Aalborg karneval

Karnevalet dansede gennem byen

Det farverige optog til årets karneval satte sit præg på Aalborg

Aalborg Karneval 2013 startede i Nøerresundby. Foto: Henrik Bo
Aalborg Karneval 2013 startede i Nøerresundby. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 20:38

AALBORG: Omkring 50.000 farverige karnevalsdeltagere er så småt ved at nå frem til Kildeparken, efter at de hele dagen har sat kulør på Aalborgs gader.

Og det er karnevalsdeltagere med efterhånden fjerne øjne og vrøvlet tale, der er nået frem til Kilden.

For mange har festen også været i gang siden tidligt i morges, og både fra arrangører og politi lyder det, at optoget er forløbet i rigtig højt humør.

- Alt forløber smertefrit, folk har købt armbånd, og der er en fantastisk stemning og opbakning, siger talsmand for karnevalet, Reimar Ivang

Karneval med melodi grand prix

Årets karnevalstema er ”Engle og Dæmoner”, og som sædvanligt udgjorde sambarytmer størstedelen af lydbilledet, som de mange udklædte deltagere dansede igennem gaderne til.

Alligevel vakte det kæmpejubel blandt vikinger og andre feststemte karnevalsdeltagere, da Emmelie De Forests vindermelodi fra grand prix, ”Only Teardrops” bragede ud gennem højtalerne fra sambavognen.

Arrangørerne anslår, at omkring 30.000 vil deltage i festen i Kildeparken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden