Sport

Karrierens vigtigste kasse

Christopher Frederiksen jublede efter forløsende piratsejr

De jublende Aalborg-spillere i en forløsende jubelbunke efter sejren på straffeslag. Foto: Jan Korsgaard/Scanpix
De jublende Aalborg-spillere i en forløsende jubelbunke efter sejren på straffeslag. Foto: Jan Korsgaard/Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret kl. 07:43

GENTOFTE: Med syv sekunder igen scorede Christopher Frederiksen til 3-3, da Aalborg Pirates tirsdag aften efter straffeslag vandt skæbnekampen på udebane mod Gentofte - en kmp, der sendte piraterne særdeles tæt på deltagelse i DM-slutspillet.

- Det er absolut det vigtigste mål, jeg har scoret i karrieren. Der kommer en retur på en retur, og den får jeg så sendt i nettet, og det var bare skønt at se den gå ind, lyder det forholdsvist afdæmpet fra den 21-årige forward.

Sejren betyder, at Aalborg nu er fem point foran Gentofte - piraterne mangler en enkelt kamp og kan nøjes med et point der for at sikre sig slutspilspladsen, selv hvis Gentofte vinder deres to sidste kampe. Aalborg er nemlig bedst indbyrdes med tre sejre i de fem opgør.

- Det ser selvfølgelig rigtig godt ud nu, men personligt vil jeg altså ikke begynde at juble, før det er 100 procent sikkert, at de ikke kan nå os. Men det er klart, at stemningen lige nu er rigtig god, og det betyder da også, at busturen hjem bliver noget sjovere, lød det fra forwarden efter kampen.

- Nu skal vi naturligvis sidde fredag aften og følge meget intenst med i, hvordan det går med Gentofte i Herning, og ellers så arbejder vi intenst frem mod vores egen kamp mandag. Det vil selvfølgelig være rarest, hvis vi allerede inden den kamp ved, at vi er sikret en plads i slutspillet. Det vil være stort, siger Christopher Frederiksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden