Musik

Kas Kafé klar til koncert nr. 30

Fra starten for tre år siden har Kassehuset i Glyngøre været godt fyldt op, når Kas Kafé holder åbent. Arkivfoto
Fra starten for tre år siden har Kassehuset i Glyngøre været godt fyldt op, når Kas Kafé holder åbent. Arkivfoto

De frivillige bag Kas Kafé i Glyngøre så rigtigt, da de for tre år siden præsenterede et koncept med fyraftens-koncerter i Kassehuset på havnen.

For siden har der været solid opbakning fra publikum. Mellem 150 og 350 møder op den første fredag hver måned for at lytte til gæstende bands og solister i et par timer - så resten af fredag aften er fortsat til rådighed, og både Disney Sjov, X-factor og Vild Med Dans stadig er en mulighed.

Sådan er det også på fredag den 7. februar, når Kas Kafé fejrer tre års fødselsdag og byder på koncert nummer 30 siden starten.

- Det bliver en fredag efter samme opskrift som altid, for det er jo sådan, publikum har vist, de kan lide det. Men måske laver vi lidt ekstra fødselsdagsunderholdning, siger Toril Hulaas fra gruppen bag Kas Kafé, som også er en del af Glyngøre Borgerforening.

Det er Glyngøre-bandet Rock Mod Rynker, der står for fødselsdagsmusikken. Bandet startede for en halv snes år siden med afsæt i Glyngøre Revyen, og repertoiret er sat sammen af kendte og mindre kendte hits fra de seneste 40 år. Der er også egne kompositioner - bl.a. fra cd’en ”Fra Hage til Øre. ” Rock Mod Rynker består af Bror Arnfast, Hans Busck, Jørgen Kibsgaard, Hans Lund og Leif Kristiansen .

Kas Kafé åbner kl. 17, fri entré.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden