Boksning

Kasper Bruun fritstillet

Euro Event kan ikke afholde stævner

Kasper Bruun er blevet fritstillet af sin promotor. Arkivfoto: Michael Koch
Kasper Bruun er blevet fritstillet af sin promotor. Arkivfoto: Michael Koch

PANDRUP: Den nordjyske professionelle bokser Kasper Bruun er blevet fritstillet af sin promotor Euro Event efter godt et år på kontrakt hos den delvist nordjyske boksestald.

Årsagen er de nye regler, der forbyder promotorerne at arrangere stævner sammen med amatørerne, og det har gjort det umuligt for Euro Event at planlægge stævner i den nærmeste fremtid.

- Firmaets koncept har fra start været baseret på arrangementer med både amatør og professionelle kampe, og da dette ikke længere kan lade sig gøre har både Euro Event og Bruun indvilliget i, at man ikke længere skal have kontrakt på hinanden, skriver promotor Allan Back i en pressemeddelelse.

Den 26-årige bokser var senest i ringen i marts på et mixet stævne i Kolding, hvor han vandt over ungarske Robert Kiraly på KO i femte omgang. Efter planen skal han i ringen 25. oktober i London mod en endnu ikke udpeget modstander.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden