Hobro

Kasper Fisker ”Årets Profil” i 1. division

Spilleforeningens medlemmer peger på Hobros offensive kreatør som fodboldrækkens bedste spiller

Kasper Fisker (jublende i midten) får fornem hæder for sine præstationer hos Hobro. Foto: Martin Damgård
Kasper Fisker (jublende i midten) får fornem hæder for sine præstationer hos Hobro. Foto: Martin Damgård

HOBRO: 25-årige Kasper Fisker har en væsentlig andel i den overraskende førsteplads, som Hobro IK indtager i 1. division i. Hans præstationer er også blevet bemærket af kollegerne, for medlemmer af Spillerforeningen har kåret ham til ”Årets Profil” i landets næstbedste fodboldrække.

- Kasper Fisker har med sit imponerende spil og store overblik i denne sæson været en stor medvirken til nordjydernes førsteplads. Fisker har med sin sublime sparketeknik og fine spilforståelse udviklet sig til en af klubbens absolutte profiler, hvor det er blevet til mere end 150 kampe og 30 mål for Hobro siden ankomsten 2008, skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

Prominente tidligere vindere

Spillerforeningen har kåret Årets Profil i 1. Division siden 1989 og tidligere vindere tæller spillere som Peter Graulund, Rajko Lekic, Søren Rieks og senest Thomas Dalgaard, der sidste år blev hædret med prisen.

Kasper Fisker er i øvrigt tabt for Hobro, da han ved årsskiftet rykker teltpælene op og slår sig ned hos Randers FC i Superligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden