Trafikpolitik

Kassevogn med passagerer

Rumænsk fører af kassevogn på gule plader havde tre landsmænd i varerummet

Et rutinetjek af en kassevogn gav gevinst i form at tre mænd opholdt sig ulovligt i varerummet.Arkivfoto
Et rutinetjek af en kassevogn gav gevinst i form at tre mænd opholdt sig ulovligt i varerummet.Arkivfoto

THISTED: Et rutinetjek af en kassevogn lørdag aften på Aalborgvej lige nord for Thisted, gav lidt ekstra pote for politifolkene.

Det viste sig nemlig, at den 35-årige mand, som sad bag rattet havde tre mand med i varerummet og det må man ikke i Danmark.

Derfor bliver der et efterspil med både en bøde og et krav om at betale registreringsafgift.

Derudover kunne politipatruljen også notere, at de fire mænd, som alle er fra Rumænien, tidligere har været noteret ned hos politiet.

Den 35-årige chauffør har bopæl i Durup i Salling, mens de tre mænd i varerummet på 21, 33 og 47 år ikke er tilmeldt i Danmark.

Thisted Politi fandt i øvrigt ikke noget i kassevognen, som ikke tilhørte de fire mænd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden