Kastrup: Man har oversolgt akutjob
Akutjobordningen er ikke løsningen, mener Socialdemokraternes spidskandidat - en total fiasko, mener De Konservative
AALBORG: Finansminister Bjarne Corydon (S) har kaldt akutjobordningen for en fuldt, hel og dækkende løsning for de mennesker, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet.
En opgørelse fra Aalborg Kommunes lønkontor viser dog en helt anden virkelighed, da kun en udfaldstruet ledig hidtil har fået et akutjob hos kommunen ud af 172 opslåede akutjob. Hos Socialdemokraterne i Aalborg Byråd erkender man, at akutjobordningen ikke hjælper målgruppen.
- Det afspejler bare, at den akutjobordning, som man har lavet, ikke er løsningen for de mange ledige, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, siger rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling, Thomas Kastrup-Larsen.
Med hensyn til, at finansministeren har solgt akutjobordningen som en fuld og dækkende løsning, siger rådmanden.
- Jeg har hele tiden synes, at man har oversolgt akutjobordningen, og det viser de her resultater også.
Gruppeformand for De Konservative, Thomas Krarup mener, at akutjob ordningen er en total fiasko.
- Det var det som vi sagde, at det her ikke får nogen som helst betydning, siger Thomas Krarup.
Han mener, at man fra regeringens side har lovet noget, som man ikke kan holde.
- Man har skabt nogle forventninger, som man på intet tidspunkt har haft mulighed for at leve op til. Det synes vi fra starten har været forkert.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.