Lokalpolitik

Kastrup: Poster skal ikke gå i arv

Spidskandidat vil ikke sige, om han ønsker at gå efter formandsposterne i havnen og lufthavnen

Socialdemokraternes spidskandidat, Thomas Kastrup-Larsen, mener ikke, at bestyrelsesposter skal gå i arv, men han vil ikke svare bekræftende på, om han vil gå efter at blive formand i havn og lufthavn.Arkivfoto: Lars Pauli
Socialdemokraternes spidskandidat, Thomas Kastrup-Larsen, mener ikke, at bestyrelsesposter skal gå i arv, men han vil ikke svare bekræftende på, om han vil gå efter at blive formand i havn og lufthavn.Arkivfoto: Lars Pauli

Den måske kommende borgmester i Aalborg, spidskandidat for Socialdemokraterne, Thomas Kastrup-Larsen, vil ikke sige, om han ønsker at gå efter at blive formand for havn og lufthavn efter valget. Det er spørgsmål er blevet aktuelt efter, at den nuværende borgmester Henning G. Jensen (S) har meddelt, at han gerne vil fortsætte i selskaberne, hvilket et byrådsflertal åbner op for med et ny regelsæt inklusiv opfordringer til kommende vedtægtsændringer i bestyrelser som i havnen og lufthavnen. - Nej, jeg vil først se et valgresultat, før jeg vil lave en kabale om, hvem der skal hen de forskellige steder, siger Thomas Kastrup-Larsen. Han vil ikke gå ind i en kommende kabale om posterne. - Jeg har et sigte med mit borgmesterkandidatur, og det er at få befolkningens opbakning til at blive borgmester i Aalborg. Det andet ligger langt ude i fremtiden. Bedste kompetancer Thomas Kastrup mener dog ikke, at bestyrelsesposter skal gå i arv. - Jeg synes, at det vigtigste byrådet kan gøre er, at sikre, at det ikke er nogle bestemte personer, der arver nogle ting. At det er borgmesteren eller en bestemt rådmand, der skal sidde der, men at vi i stedet får sammensat bestyrelserne med de bedste kompetencer, så de kan løse deres opgaver på den mest kompetente møde Spidskandidaten mener, at det vigtigste er, at selskaberne drives på en måde, så de er med til at skabe vækst og udvikling og arbejdspladser i Aalborg. Venstre og De Konservative har ellers peget på, at havn og lufthavn er vigtige udviklingsområder for kommunen, og at borgmesteren derfor skal være i spidsen begge steder, men sådan ser Socialdemokraternes spidskandidat ikke på det. Ikke svagere borgmester - Det er en principiel overordnet beslutning, at vi gerne vil stå helt frit, og det handler også om sætte det bedste hold, siger Thomas Kastrup-Larsen. Han peger også på, at byrådet tidligere har fået på puklen for, at havnen ikke har en professionel bestyrelse. Thomas Kastrup-Larsen mener ikke, at han bliver en svagere borgmester, hvis han ikke som den nuværende borgmester, indtager formandsposterne i havn og lufthavn og har fingeren på pulsen her. - Jeg vil sige, at det at være borgmester handler i min optik meget om at være med til at lægge den politiske linje og være med til at tegne en retning for byen. Det handler også om, at man er med til at bringe mennesker sammen, være handlekraftig og skabe resultater. Jeg tror ikke det med, at borgmesteren sidder i spidsen for alting, nødvendigvis er det bedste for byen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden