Katastrofen i Lønstrup beskrevet i Vendsyssel Årbog
Historisk Samfund for Vendsyssel har udgivet Vendsyssel Årbog 2016. Dermed er der sikret læsestof til alle, som interesserer sig for kulturhistorien i Vendsyssel.
I en af bogens artikler fortæller Bjarne Simonsen, Kirkensgårdssvej 1 i Sønderlev om naturkatastrofen i Lønstrup i 1877. Han fortæller, at det var en begivenhed, der på et par timer delte Lønstrup i 2 dele. Det skyldtes et skybrud som anrettede store skader i Lønstrup.
Bjarne Simonsen fortæller blandt andet om at, hans farfar dengang, som 15 årig, tjente på en gård. Han og konen på gården var alene om at få reddet alle køerne ud, inden hele stalden blev skyllet væk. Gårdens folk var i Sejlstrup for at høste. "Dog fik de hjælp af, hvad min farfar kaldte den første badegæst i Lønstrup, en assessor Kettrup", fortæller han.
Katastrofen blev naturligvis beskrevet i artikler i flere aviser. Hjørring Amtstidende skrev blandt andet: "Bygninger væltede i få minutter. Da Grunden var underhulet, kom det ikke an på Bygningens soliditet. Hele dagen hørte man Brag af faldende Skrænter, Huse og Træer, og der er intet at stille op"
Der bliver oprettet en indsamlingskomité for at hjælpe Lønstrupborgerne på fode igen økonomisk efter ulykken. Der er referater fra komiteens møder, hvor man forsøger at ansætte hver enkelt skade.
Man kan læse indsamlingslisterne. Der er bidrag fra høj og lav, og selv små børn tømte deres sparebøsse, mens selveste kong Chr. den 9. gav et bidrag på 300 kr.
Efter indsamlingen forestod så arbejdet med at fordele pengene efter hver enkelt ansøgning.
Bjarne Simonsens beretning slutter med at fortælle at, på runde dage markeres katastrofen. På 50 års dagen blev der opstillet en mindesten som stadig står i Lønstrup.
Vendsyssel Årbog 2016 kan købes ved henvendelse til joergen.nielsen.try@gmail.com. Medlemmer af Historisk Samfund for Vendsyssel får bogen tilsendt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.