Sport

Keeper bag sen Fortuna-udligning

De danske mestre satte led sæsonens første pointtab med 2-2 i Brøndby

Maria Christensen stod for en opsigtsvækkende assist i Brøndby.Arkivfoto: Peter Broen
Maria Christensen stod for en opsigtsvækkende assist i Brøndby.Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

BRØNDBY: Fortuna Hjørring var på vej mod sæsonens første nederlag, da holdet lørdag mødte de evige rivaler fra Brøndby på udebane i 3F Ligaen.

Hjemmeholdet førte 2-1, da stadionuret rundede de 90 minutter.

Det fik Fortuna-målmand Maria Christensen til at gå med frem i angrebet på et hjørnespark, og hun fik fat i andenbolden, driblede forbi en Brøndby-spiller og smækkede bolden ind i feltet.

Her kom Laura Frank til og headede bolden i mål til udligningen.

- Det var rigtig dejligt, og vi er bestemt tilfredse med at få det ene point med fra Brøndby, sagde Fortuna-træner Brian Sørensen efter kampen.

Julie Trustrup bragte Brøndby foran i det 27. minut efter usikkert spil i Fortunas forsvar.

Tre minutter senere fik Nevena Damjanovic udlignet efter klumpspil i Brøndby-feltet.

Nanna Christiansen bragte Brøndby på 2-1 kort ind i anden halvleg, inden Fortuna til allersidst altså fik udlignet på dramatisk vis.

Gå til relaterede emner

Forsiden