Sport

Keeper: De reddede min røv

Jesper Christiansen takkede holdkammeraterne efter 3-2 sejren over HB Køge, hvor han droppede fælt

Jesper Christiansen gav efter kampen den dobbelte målskytte Ninos Gouriye et taknemmeligt kram. Foto: Bent Bach
Jesper Christiansen gav efter kampen den dobbelte målskytte Ninos Gouriye et taknemmeligt kram. Foto: Bent Bach

Opdateret kl. 14:01

HJØRRING: Målmand Jesper Christiansen var både glad og taknemmelig efter Vendsyssel FF’s 3-2 sejr hjemme over HB Køge.

Glad for sejren og udsigten til den kommende "finalekamp" om direkte oprykning til superligaen i Hobro på lørdag.

Og taknemmelig, fordi hans fæle drop et kvarter inde i anden halvleg ikke fik den store betydning.

- Jeg dummede mig, og jeg vil gerne takke mine holdkammerater. De reddede min røv i dag, sagde Jesper Christiansen efter kampen.

Keeperen formåede ikke at håndtere en ellers blød tilbagelægning, så Køges Alexander Bah kom imellem og bragte sit hold foran med 2-1.

Scoringer af Thomas Dalgaard og Ninos Gouriye betød dog, at Vendssyssel kom tilbage og vandt kampen.

- Vores første halvleg var ikke så god, og de scorede på den ene af de to chancer, de skabte. Men vi er før kommet tilbage efter at være kommet bagud, så i pausen snakkede vi om, at vi bare skulle fortsætte. Og så spillede vi en rigtig flot anden halvleg, hvor vi viste stor skarphed, sagde Jesper Christiansen.

Han glæder sig til oprykningskampen i Hobro på lørdag.

- Jeg skal lige have bearbejdet den her Køge-kamp, men det bliver afgjort en fed oplevelse at spille den kamp i Hobro. Vi kan selv afgøre det, og det er en fantastisk position at være i, sagde målmanden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden