Keller boksede uafgjort

Torben Keller havde store problemer med italienske Luca Arrigo

Torben Keller måtte nøjes med uafgjort mod italienske Luca Arrigo. Arkivfoto: Hans Ravn

Torben Keller måtte nøjes med uafgjort mod italienske Luca Arrigo. Arkivfoto: Hans Ravn

HERNING:Torben Keller er stadig ubesejret som professionel, men den tidligere Pandrup-bokser fik sig en alvorlig forskrækkelse i første omgang af opgøret mod italienske Luca Arrigo. Keller havde glædet sig til at møde en teknisk stærk bokser, men mod slutningen af første omgang blev Keller ramt hårdt, og måtte gå i dobbeltparaderne for at klare omgangen ud. Tidligere havde han også været i balanceproblemer, men havde derefter selv taget styringen med gode jabs og et rigtig godt træf med en lige højre. Men afslutningen gjorde det til en italiensk omgang.I begyndelsen af anden omgang lynede den lige højre igen, og italieneren burde tage tælling, men dommeren lod kampen fortsætte uden. Omgang til Keller med 10-9, der burde have været 10-8. I starten af tredje omgang blev Keller ramt igen - denne gang med et vildt venstresving, men igen fik han taget tempoet ud af kampen og kunne derpå tage styringen igen. Igen mod slutningen af omgangen blev han ramt, og italieneren vinder omgangen 10-9. Keller fik dog sat trumf på i fjerde omgang, hvor han startede med at ramme en god lige højre og også havde en god serie i slutningen af kampen. Klar omgang til Keller, der dermed fik uafgjort med dommerstemmerne 38-38, 39-37, 38-38. NORDJYSKE scorede 38-38 til Keller - havde været 38-37 til nordjyden, hvis dommeren havde talt i anden omgang. Keller råbte et højlydt ”Fuuuuck”, da han kom ned fra ringen. - Jeg fik slet ikke min boksning til at køre, og jeg lavede nogle dumme begynderfejl, der gjorde, at han kunne ramte mig med venstrehånden. Det var slet ikke godt nok, siger Torben Keller. Aftenens anden kamp var publikumsfavoritten Reda Zam Zam, der fortsætter på sin vej tilbage mod toppen. Zam Zam var i herning sat overfor italienske Giuseppe ”The Fighting Fisherman” Langella. Zam Zam styrede kampen fra start, og i anden omgang fik han for alvor overtaget midtvejs med en række solide, dybe træffere, mens slagene i hovedet for det meste endte i paraderne. Reda Zam Zam har dog en tendens til at rode sig ud i problemer, og denne gang skete det mod slutningen af anden omgang, hvor han fik en flænge omkring venstre øje. - Han gav mig en albue, sagde Zam Zam på vej ud til ringhjørnet. Men kampen sluttede pludseligt i tredje omgang. I et angreb så det ud som, italieneren fik en forstrækning, og dommeren afbrød kampen. - Det var superærgerligt. Han var jo kommet for at bokse. Men jeg havde styr på kampen, så det var nok gået galt for am alligevel, siger Reda Zam Zam. Italineren blev tjekket på hospitalet i Herning, og her fik han at vide, at han havde fået en forstrækning i anklen, men der var ikke noget brækket.

Hård fight

Forinden havde publikum i Herning kunnet nyde en glimrende kamp i letværvægt mellem tyske Karo Murat og georgiske Sandro Siproshvilli. Murat kom ind til kampen med 24 sejre i 26 kampe, og han satte sig på opgøret fra start til stor glæde for en større flok medbragte venner.Både i første og anden omgang havde han georgieren i tovene, men han viste sig at være en meget holdbar bokser på trods af, at han blevet ramt af noget, der lignede en klokkeklar knock-out i første omgang. Georgieren kom faktisk bedre med i kampen, og derfor virkede det lidt uforståeligt, at kamplederen valgte at afbryde kampen i syvende omgang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.