Boksning

Keller færdig for i år

Den nordjyske bokser skal opereres i hånden

Torben Keller træffer her med højrehånden i lørdagens match. men nu skal hånden opereres. Foto: Photo Wende
Torben Keller træffer her med højrehånden i lørdagens match. men nu skal hånden opereres. Foto: Photo Wende Photowende

KOLDING: Den nordjyske bokser Torben Keller leverede noget af karrierens flotteste boksning, da han lørdag aften besejrede britiske Bradley Pryce ved Sauerland-stævnet i Kolding.

Men kampen satte også sine spor hos den tidligere Pandrup-bokser.

Hovedet værkede efter en flænge, han pådrog sig i ottende omgang efter et hovedsammenstød, og så var knoerne ekstremt hævede efter den hårde fight. Og begge problemer gør, at Torben Keller er færdig i ringen for 2013.

Flængen alene skal have 10-12 uger til at hele i, og så skal jeg have opereret min højre hånd, der er virkelig øm i dag. Jeg havde troet, at det var fikset, men nu skal jeg have det gjort ordentligt. Jeg skal have en snak med Mikkel Kessler om, hvor han fik det ordnet, for jeg kan lige så godt få de rigtige fagfolk til at kigge på det, så det bliver helt i orden, siger Torben Keller.

Samtidig er planen, at Torben Keller næste år skal bokse færre kampe, og i stedet bruge tiden på at komme ud og sparre med nogle af de helt store stjerner, så han kan få lagt yderligere til sin udvikling som titel-kandidat.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden