Boksning

Keller vandt i svær kamp

Torben Keller hentede sin fjerde sejr som professionel i Parken.

Torben Keller (th.) glæder sig over en teknisk dygtig modstander. Foto: Michael Koch
Torben Keller (th.) glæder sig over en teknisk dygtig modstander. Foto: Michael Koch

Det blev cirka en halv time senere end ventet, at nordjyske Torben Keller lørdag aften kunne gå i ringen ved Sauerland-stævnet i Parken. Den forlængede spilletid og straffesparkskonkurrence i Champions League-finalen havde skubbet alle begivenheder. Samtidig blev Kellers kamp også kortet med to omgange fra seks til fire. Det blev med det samme tydeligt, at Keller havde fået en modstander, der ville væsentligt mere,end det var tilfældet ved det seneste stævne i Frederikshavn. Pompilio var en akavet bokser med vilde sving og gode undvigelser, men Keller snuppede første omgang med en god serie efter to minutter og generelt godt brug af sit jab. Undgik vilde sving Kellers eminente teknik gjorde, at han ikke havde de store problemer med at undvige de vilde sving fra portugiseren, men den akavede portugiser gjorde, at det heller ikke var nemt for Keller at komme ind og score. Tredje omgang gik igen knebent til Keller, men portugiseren var bestemt kommet for at bokse sin chance og havde Keller i defensiven mod slutningen af omgangen. Keller havde dog taget teten tidligere med godt dybt arbejde. I fjerde omgang fortsatte portugiseren med at komme stormende, men Keller boksede klogt og holdt sig på afstand af de vilde sving og arbejdede igen godt dybt foruden en god kombination i midten af omgangen. Dommerne scorede alle kampen 40-36 - det samme gjorde NORDJYSKE. Skoglund imponerede Første kamp var det svenske håb Erik Skoglund, der havde fået sig en ganske holdbar modstander i argentinske Pablo Sosa. Skoglund dominerede kampen fra første ring, men argentineren var ikke synderligt presset trods flere gode svenske kombinationer. Flere gange satte Skoglund gode leverhug, og i tredje omgang ramte han med en stærk serie til hovedet, men Sosa sænkede bare paraderne og bad svenskeren om at komme med mere. Svenskeren fortsatte dominansen i de efterfølgende runder, men fortsat uden for alvor at være i nærheden af sin sejtte KO-sejr. Og derfor blev det i stedet en klar sejr på dommersedlerne med tre gange 80-72. Anden kamp var endnu en dyst i letsværvægt, hvor norske Simen Smaadal, der debutterede med en sejr i Arena Nord i Frederikshavn, skulle op imod serbiske Srdjan Mihajlovic. Det blev dog hurtigt ret klart, at nordmanden var blevet matchet ganske hårdt i sin bare anden kamp som professionel. Serberen havde paraderne i orden, og var lynsnar med sine undvigelser, og derfor havde Smaadal svært ved at komme ind med sin kanonhårde højre. I anden omgang blev stævnet for første gang dramatisk, da Smaadals højre åbnede næsen på serberen, og blodet flød i ringen. I tredje omgang kom serberen godt igen, men Smaadal undveg flot og ramte med nogle dybe stød, der for alvor sugede kræfter ud af. Og i fjerde omgang virkede det faktisk, som om Smaadal var blevet træt, mens serberen kom godt ind i kampen og styrede begivenhederne. Smaadal vandt på dommersedlerne med 40-36, 40-36, 39-37 - NORDJYSKE Scorede 39-37. Polak skuffede Tredje kamp var den polske KO-maskine Mateusz Masternak, de rinden stlvnet i Parken var noteret for 20 sejre på KO i 26 kampe. Denne gang var han matchet med engelske Hari Miles i Cruiservægt. I første omgang så de to boksere hinanden an med Masternak som den mest scorende, men allerede fra anden omgang måtte englænderen på retræten under et massivt polsk stormvej. Masternak vekslede godt mellem det dybe og det høje arbejde, og Miles blev åbnet op ved næsen. Lige efter gonggongen røg Miles i gulvet, men slap for tælling, da slaget kom en brøkdel for sent. I tredje omgang fortsatte udboksningen, men Miles imponerende ved at kunne tage en ordentlig håndfuld slag uden at virke rystet. Herefter var det som om polakken faldt i kadence og både fjerde og femte omgang var ret begivenhedsløse. Men i sjette omgang satte polakken tempoet op igen, og nu var det et spørgsmål om tid, før kampen var afgjort - troede man, for igen i syvende omgang slappede polakken af med undtagelse af et par enkelte udfald - man sad næsten med fornemmelsen, at polakken havde fået besked at trække den så tæt op til Champions League-finalen som muligt. I tiende kom han med et voldsomt angreb, men endnu engang må man give cadeau til Miles, der formåede at holde tiden ud. Dommerstemmerne gik dog klart til Masternak med

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden