For at gøre trafikken mere sikker har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden fokus på hvordan man forebygger, at man kommer til at køre spritkørsel.

For at stoppe spritbilisterne inden de sætter sig bag rattet, har Rådet for Sikker Trafik derfor lavet en liste over seks typer spritbilister, så både pårørende og spritbilisten selv har bedre mulighed for at stoppe i opløbet.

1) Chancebilisterne

Chancebilisterne er, som navnet indikerer, de spritbilister, som en sjælden gang imellem forsøger at snige en brandert hjem, fordi de oplever, at der ikke er andre alternativer, og fordi de ikke finder risikoen for at blive taget af politiet - eller at køre galt - er stor nok til at lade være.

De ved godt, at det er forkert, men de tager alligevel chancen. Når de kører spritkørsel, er det oftest efter en mere spontan social sammenkomst, hvor det ikke på forhånd var planlagt, at de skulle drikke alkohol – eller de fik drukket mere end planlagt.

2) Vanekørerne

Vanekørerne er de spritbilister, der gentagne gange kører spritkørsel, fordi de oplever at slippe godt fra det.

Erfaringen siger dem, at de har kontrol over situationen, fordi de aldrig eller sjældent kommer galt af sted. Og da de heller aldrig møder politiet, ligger det lige for at køre hjem, selvom man måske har haft en lidt våd aften.

De oplever selv, at de har kontrol over situationen og stoler fuldt og fast på deres egen dømmekraft af deres tilstand og evner som bilist. De undervurderer ofte deres promille.

3) De overraskede

De bilister, der selv er overbevist om, at de ikke har drukket for meget til at køre. De føler sig ikke fulde og bliver meget overraskede, når de bliver taget af politiet.

De tror fuldt og fast på, at de er på den sikre side. De ved ikke, hvor lidt der skal til, før promillen kommer over 0,5 og de ved ikke, hvor lang tid det tager at forbrænde alkohol.

4) Dagen-derpå-bilisterne

Dagen-derpå-bilisterne er de bilister, der i princippet gør alt ’det rigtige’. De kører ikke berusede hjem efter festen, men planlægger et alternativ som fx at overnatte på stedet eller tage en taxa hjem.

Alligevel kommer de til at køre spritkørsel, når de fx skal hjem næste morgen eller har andre gøremål dagen efter, hvor de kører bil og tror, at de er blevet ædru.

Deres problem er, at de er længere tid om at forbrænde alkoholen, end de havde regnet med.

5) Affekt-kørerne

Spritbilister der kører i affekt. De ved godt, de har fået for meget, men de bliver så påvirkede af en situation, at de kører alligevel.

De kan fx være, at de bliver uvenner med kæresten, vennerne eller familien til en fest. Det kan også være, at der opstår en akut situation, der gør, at de føler, de bliver nødt til at køre, selvom de har drukket.

Samtidig gør alkoholen, at de synes, de har mere styr på dét med at køre, end de reelt har.

6) Alkoholmisbrugerne

Alkoholmisbrugerne er de bilister, der har et decideret alkoholproblem.

Deres høje, daglige forbrug af alkohol gør, at spritkørsel er et ud af mange, andre og store problemer i deres liv. Nogle bliver taget gentagne gange med høje promiller og er blevet ligeglade med det og kører alligevel – også selv om nogle af dem har mistet kørekortet for længst.

Deres hovedproblem er oftest selve alkoholmisbruget. Behandling af misbruget er den mest effektive middel til at stoppe deres spritkørsel.