Ejendomsmæglerbranchen

Kendisvillaer giver klik

De mest klikkede villaer på ejendomsmæglernes hjemmesider er kendte folks villaer sat til salg - se Danmarks dyreste lejlighed

Skal man som ejendomsmægler have mange klik, så er en kendisvilla et godt udgangspunkt. Arkivfoto
Skal man som ejendomsmægler have mange klik, så er en kendisvilla et godt udgangspunkt. Arkivfoto

DANMARK: Det er næppe folk, der vil købe boligerne alle sammen, men nok snarere folks nysgerrighed - eller interesse om man vil - der skaber mange klik, når man ser på de mest klikkede boligannoncer på nettet. Det viser en undersøgelse, som boligsitet boliga.dk har lavet over mest klikkede salgsannoncer i 2013.

Og det er villaer ejet af kendisser, der topper kliklisten hos boliga.dk.

Nummer et kommer fra Kolding, hvor eks-håndboldstjernen Lars Christiansen har haft sin villa sat til salg i 2013. Villaen, der ligger på Fjordvej i Kolding, er via boliga.dk blevet set af hele 42.000 interesserede.

Fodboldspillere populære

På andenpladsen kommer skuespilleren Sofie Lassen-Kahlkes luksuslejlighed i det indre København. Også den var mere end 42.000 interesserede inde at kigge på.

På tredjepladsen kommer fodboldspilleren Daniel Aggers strandvejsvilla med 38.000 visninger, mens en anden fodboldspiller, Brian Laudrup, indtager en flot fjerdeplads med 35.000 visninger.

Flere af boligerne er solgt og derfor pillet af ejendomsmæglernes hjemmesider.

Danmarks dyreste

Først på femtepladsen kommer Danmarks dyreste lejlighed på Taastrup Strandvej - en sag til 77 millioner kroner. Den er ikke ejet af en kendis, men har også fået 35.000 interesserede til at kigge forbi.

Se listen over de mest klikkede boliger her
Se Danmarks dyreste lejlighed her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden