Kendte Four Jacks- klassikere genoplives

Stig Rossen, Keld Heick, Jesper Asholt og Jesper Lohmann kan endnu en gang opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center når de kommer til byen søndag 18. september med deres hyldest til Four Jacks i forestillingen "Four Jacks for altid".

Det er knap et år siden, at de fire underholdende herrer sidst gæstede Aalborg, og dengang fik de fire flotte stjerner i Nordjyske, og anmelderen sluttede af med at skrive: "Efter godt to timers sublim underholdning, kvitterede publikum med stående bifald. Og det var fuldt fortjent".

De udødelige klassikere fra de originale Four Jacks - John Mogensen, Bent Werther, James Rasmussen og Poul Rudi - genoplives, når Stig Rossen, Keld Heick, Jesper Asholt og Jesper Lohmann optræder med "Mandalay", "Oh Marie", "Det var på Capri", "Æselsangen", "Tapre Ørn", "Tom Dooley" og alle de andre ørehængere, der alle er samlet i denne ultimative Four Jacks-oplevelse.

Der bliver derfor rig mulighed for både at rocke- og nynne med.

I showet "Four Jacks for altid" er der samlet de bedste sange fra gruppens to foregående shows, og disse bliver præsenteret med charme, smoking og Peder Kragerups trio i spidsen.

Det bliver et festshow, hvor sangklassikerne bliver præsenteret sammen med sjove anekdoter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.