Musik

Kendte nordjyder vælger musikken i ny podcast

Hør hvad de lytter til derhjemme - og få historierne bag

Thomas Kastrup-Larsen er den første gæst i podcasten "Mig og musik", som du kan høre fra på fredag.

Thomas Kastrup-Larsen er den første gæst i podcasten "Mig og musik", som du kan høre fra på fredag.

MIG OG MUSIK: Hvilken musik lytter Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til, når han løber? Hvad synger badmintonduoen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl for deres datter, Molly, når hun skal sove? Og hvilken verdenskendt sanger og fodboldfan har et økonomisk mellemværende på 10 engelske pund med Mogens Jørgensen, der er journalist på TV 2 Nord?

Det kan du blive lidt klogere på fra på fredag, når NORDJYSKE Medier er klar med en ni-episodes podcastserie, ”Mig og musik”.

Podcasten tager dig med som lytter, når i alt ni kendte nordjyder fortæller, hvilken slags musik de hører derhjemme.

Og nok så vigtigt: Hvilke historier, der knytter sig til de sange, der er valgt.

Vært er manden, der normalt vælger musikken på ANR og Radio NORDJYSKE, musikchef Jan Jensen. Men her får han ikke lov at bestemme noget, og det passer ham fint.

- Jeg glæder mig til at løfte sløret for alle de gode og meget forskellige sange, de har valgt. Og så gemmer der sig nogle sjove, pudsige og rørende historier til rigtig mange af dem, siger Jan Jensen.

Også podcaster Anne Kejser, Nibe Festivals Peter Møller Madsen, kvinden bag Lykkeliga Rikke Nielsen, Coolshops Jacob Risgaard samt AaB-sportsdirektør Allan Gaarde afslører, hvilke sange de har gode minder med.

Serien sluttes af fredag 29. november med Julemanden fra Aalborg, der vælger 10 af sine yndlingsjulesange.

Podcasten kan høres der, hvor du normalt lytter til podcasts, eksempelvis Apple Podcasts eller Spotify. Og du kan også høre resultatet lørdag 14-16 og tirsdag 18-20 på Radio NORDJYSKE.

.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst