Fodboldlandsholdet

Kent Nielsen tager fravalg roligt

AaB-træneren udeladt i debatten om ny landstræner

Kent Nielsen føler ikke, at AaB får tilstrækkelig anerkendelse i medierne. Foto: Michael Koch
Kent Nielsen føler ikke, at AaB får tilstrækkelig anerkendelse i medierne. Foto: Michael Koch

AALBORG: Glenn Riddersholm og Kent Nielsen har ført henholdsvis FC Midtjylland og AaB til tops i Superligaen, men de to trænere er ikke i det felt, der i medierne bliver lanceret som alternativer til Morten Olsen som landstræner.

Diverse eksperter peger i stedet på navne som Michael Laudrup, Morten Wieghorst, Kasper Hjulmand, Troels Bech, Jon Dahl Tomasson og Jess Thorup.

Fravalget i den heftige debat afføder dog kun et afslappet smil fra Kent Nielsen.

- Jeg ser mig selv som klubtræner og lever fint med, at jeg ikke bliver nævnt som emne, selv om landstrænerjobbet er det ypperste i Danmark.

AaB-træneren vil ikke røbe, om han foretrækker en forlængelse med Morten Olsen eller et andet valg.

- Udefra kender vi kun en flig af helheden. DBU har indsigten og må tage stilling ud fra resultater og præstationer. Hvis unionen føler, at landsholdet er på rette spor, bør man holde fast i landstræneren, uanset om han har virket i ét eller 13 år.

- For lidt anerkendelse af AaB

Kent Nielsen bedyrer, at han ikke personligt savner at blive værdsat, men det er hans opfattelse, at AaB som hold ikke har fået skulderklap efter fortjeneste.

- I fodboldmiljøet er der stor respekt for det spil, vi har leveret, men jeg synes, at vi har fået for lidt anerkendelse i det generelle mediebillede. Det gælder i mine øjne også for oprykkerne Viborg og FC Vestsjælland.

- Jeg ved ikke, hvad forklaringen er - men for AaB’s vedkommende kan det måske spille ind, at træneren har fået ry for at praktisere et defensivt udgangspunkt. Dette stempel kan jeg åbenbart ikke løbe fra...

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden