Fodbold

Kent om FCM: Bedst indtil videre

AaB kan overtage førstepladsen i Superligaen med en udesejr over FC Midtjylland

Kent Nielsen (th.) kan føre sine tropper helt til tops i Superligaen med en sejr over Glen Riddersholms (tv.) midtjyske ulve. Arkivfoto: Lars Pauli
Kent Nielsen (th.) kan føre sine tropper helt til tops i Superligaen med en sejr over Glen Riddersholms (tv.) midtjyske ulve. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG: Hvis AaB vinder de resterende ni kampe i denne sæson, så løber det nordjyske fodboldflagskib med det danske mesterskab.

Første skridt på vejen er lørdagens topbrag mod de aktuelle dukse fra FC Midtjylland, som har hjemmebanefordelen på et udsolgt stadion.

- Det er ikke noget, som vi bruger energi på. Der er mange kampe tilbage, og selve sejren ville betyde mest. Det er en meget kompetent modstander. De har været bedst indtil videre i sæsonen, og det er det, som fylder mest, siger cheftræner Kent Nielsen.

Due afløser Ahlmann

AaB kan overtage førstepladsen med en sejr i Herning, men cheftræneren fokuserer ikke på tabellen.

- Vi er bevidste om, at vi i så fald ville føre med et point, og det har vi det også fint med, men det er glæden over sejren, som vil fylde mest, hvis vi vinder, siger Kent Nielsen.

AaB må undvære karantæneramte Jakob Ahlmann, som afløses af Anders Due på venstre back. Svenske Rasmus Jönsson er tilbage i truppen, men Lukas Spalvis og Søren Frederiksen ser alligevel ud til at udgøre den startende angrebsduo.

Gå til relaterede emner

Forsiden