Keramik med mere til salg i Dollerup

Keramiker åbner sin privatbolig i Dollerup for salg af keramik, strikkevarer, malerier og med tiden meget andet.

Da Tina Skinnebach i november åbnede butik i sin stue med keramik, strik og malerier, var det en meget gammel drøm der gik i opfyldelse for den selvlærte keramiker. Hun håber at kunne udvide med blandt andet smykker i naturmaterialer inden længe.

Da Tina Skinnebach i november åbnede butik i sin stue med keramik, strik og malerier, var det en meget gammel drøm der gik i opfyldelse for den selvlærte keramiker. Hun håber at kunne udvide med blandt andet smykker i naturmaterialer inden længe.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Keramik der kan bruges til noget. Det er udgangspunktet for Tina Skinnebach, som har gjort en gammel drøm til virkelighed og åbnet butik i et nedlagt landbrug i Dollerup. Stuehuset har god plads, så Tina Skinnebach har kunnet afsætte en god del af stueetagen til salgsrum. - Det er helt perfekt. Lyset er rigtig fint, og placeringen har den helt store fordel, at jeg kan gå til og fra, som det passer mig, fordi jeg bor samme sted, siger hun. I butikken optager Tina Skinnebachs keramik en stor del af pladsen, men der er også blevet plads til en afdeling med strikkevarer, der bliver leveret af to herboende islandske kvinder, pileplet fra St. Brøndum og malerier fra to lokale malere. - Jeg har planer om at udvide med flere i den kommende tid. Blandt andet med ting fra en kvinde, der laver smykker af naturmaterialer, siger den selvlærte keramiker. Butikken åbnede i begyndelsen af november, og er åben i weekenderne. - Jeg er jordemoder i Aalborg på fuld tid, og det har jeg ingen planer om at lave om på. Så det må arbejdet med keramikken og butikken indrettes efter, siger Tina Skinnebach.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.