KH røg ned i serie 2
Koldby/Hørdum satte sejr over styr i overtiden
SKALS: Koldby/Hørdum IF måtte lørdag sande, at klubbens førstehold rykker ud af serie 1. Det er facit efter det uafgjorte resultat på 2-2 ude mod Skals FF, for da Mejrup GU samtidig vandt deres kamp, har KH nu ikke længere muligheden for at redde sig i serie 1.
- Det var da ærgerligt, vi ikke vandt, siger træneren for Koldby/Hørdums førstehold Elo Hansen, der i foråret må se sig selv stå i spidsen for et hold serie 2. Sejren så ellers længe ud til at havne i Thy, for helt hen til overtiden førte KH med 2-0 på mål af Lars Pilgaard og Rasmus Holm.
I overtiden scorede Skals to gange.
- Det var sådan lidt, at vi kunne grine af det, for det var helt urealistisk, siger Elo Hansen.
Skals’ udligning til 2-2 falder da også ind under den tragikomiske kategori, for her tacklede en Skalsspiller bolden i feltet. Bolden røg så på stolpen og i spil igen, hvor en af de mange spillere i feltet rettede bolden i mål med ryggen til resultatet 2-2.
Med nedrykningen er det første gang siden 2004, at Koldby/Hørdums førstehold spiller i serie 2.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.