Hørdum

Kickoff til årets Thy Mesterskab

Der blev pustet til rivaliseringens ild ved de første puljekampe i Hørdum

Hurup kørte ærkerivalerne og hjemmeholdet Koldby/Hørdum ud af banen i første spillerunde med en 4-1-sejr. Arkivfoto: Kurt Bering
Hurup kørte ærkerivalerne og hjemmeholdet Koldby/Hørdum ud af banen i første spillerunde med en 4-1-sejr. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

HØRDUM: Den 13. udgave af Thy Mesterskabet i fodbold blev mandag aften sparket i gang på Hørdum Stadion, og her fik de 10 lokale hold for første gang inden den nye sæson mulighed for at se hinanden an i jagten på titlen som det bedste seriehold i Thy.

For et år siden løb storfavoritterne fra Thisted FC med det hele, og det unge jyllandsseriehold mødte den første udfordrer fra Midtthy i den første kamp i A-puljen, der ellers tæller Nors, Hurup, Koldby/Hørdum og Vestthy. I B-puljen mødes Frøstrup/Hannæs, Hanstholm, Vestervig/Agger og Nordthy/Hillerslev.

Kampformen pudses af

Selv om Thisted FC har trænet de sidste 14 dage efter den velfortjente sommerpause, er favoritterne stadig langt fra topniveauet.

- Der var en del rust, der skulle bankes af, og der var mange tunge ferieben, siger spillende træner Mickey Berg, der alligevel ikke kunne brokke sig over en sejr på 4-1, der først blev sikret sent i anden halvleg.

Der er ingen tvivl om, at Thisted FC er holdet, man i A-puljen skal slå for at få sit navn på vandrepokalen, og den favoritværdighed lever bysbørnene ganske fint med.

- Som det højest rangerede hold vil alle gerne slå os, og det er bare rigtig sjovt. Det giver lidt ekstra til os, og hvis vi ikke spiller bedre, kan vi godt få problemer, siger Mickey Berg.

På den anden bane havde Hanstholm meldt afbud til deres første kamp mod Frøstrup/Hannæs, og herefter slog Nordthy/Hillerslev Vestervig/Agger med 3-1, mens Hurup for alvor drillede naboerne Koldby/Hørdum. Kampen sluttede 4-1 til Hurup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden