Kig Ind udvider for eksterne midler
Kulturhuset Kig Ind i Nørager står over for en udvidelse. De nuværende lokaler kan ikke længere huse de mange kulturelle aktiviteter, der er i huset, og derfor skal 1. salen nu inddrages.
Hele salen, der består af lejligheder, har hidtil stået tom og ubrugt hen, men bliver nu en del af Kig Inds lokaler. Siden man samlede biblioteket og kulturhuset, er det strømmet til med brugere og aktiviteter. De nye, ekstra lokaler skal medvirke til at opretholde den store interesse for kulturlivet i Nørager. Det er folkene bag Kig Ind, der selv har søgt de eksterne midler, der skal finansiere udvidelsesprojektet, og det er formanden for kultur-og fritidsudvalget i Rebild Kommune, Lene Aalestrup (K), meget imponeret over. - Jeg synes virkelig, det er flot, at de selv har skaffet pengene, når vi ser på tiden lige nu. De ved godt, at muligheden for at få økonomisk støtte fra kommunen ikke er særlig stor, men så er de i stedet lykkedes med at få pengene andre steder fra, siger hun. Det er LAG Himmerland og klub-og værestedspuljen, der støtter Kig Inds udvidelsesprojekt med i alt 317.500 kroner. Pengene skal blandt andet gå til håndværksarbejde, inventar og udstyr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.