Musik

Kim Larsen er tilbage i Nibe

Også Dúné og Outlandish har meldt sig under fanerne til årets festival

Kim Larsen er en flittig gæst i Nordjylland. Han har lige spillet indendørs koncerter i Frederikshavn og Aalborg og vender til sommer tilbage til Nibe Festival efter et års pause. Arkivfoto: Martin Damgård
Kim Larsen er en flittig gæst i Nordjylland. Han har lige spillet indendørs koncerter i Frederikshavn og Aalborg og vender til sommer tilbage til Nibe Festival efter et års pause. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:44

NIBE: ”Kald det kærlighed”. ”Lorte-parforhold” eller ”Kvinde Min”.

Der skulle være gode chancer for at finde en sang, man kan skråle med på under årets Nibe Festival.

Til rækken af fællessangs-sikre navne som Nephew, Magtens Korridorer, Rasmus Seebach og Lars Lilholt føjer sig nu også Kim Larsen & Kjukken, som holdt en pause fra Nibe sidste år, men nu vender tilbage med nye sange oven i sit gigantiske bagkatalog.

Kim Larsen spiller på Stor Scene allerede onsdag og er dermed én af dem, der skal sparke festivalen godt i gang.

Til det får han hjælp af Dúné, der ligeledes går på Stor Scene onsdag. De er med for fjerde år i træk og vil nok appellere til et lidt yngre festivalpublikum end Larsen med deres melodiske rock, som for nylig fik endnu et skud vitaminer med udgivelsen af albummet ”Wild Hearts”.

Også Outlandish vender tilbage til Nibe, for deres vedkommende for tredje år i træk, og denne gang for at åbne Stor Scene torsdag. I modsætning til Larsen og Dúné har de ikke nyudgivet musik med på sætlisten, idet deres seneste album ”Warrior / Worrier” udkom i maj 2012.

Yderligere to navne er sat på programmet i Nibe: Den færøske singer/songwriter Eivør Pálsdóttir, som netop er blevet nomineret til Nordisk Råds Musikpris, samt de elektroniske rockdrenge Reptile Youth, der plejer at være garanter for en særdeles energisk liveoptræden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden