Glyngøre

Kinesere er vilde med uvelkomne østers

Gourmetkok og tv-hold fra Kina var på besøg i Glyngøre for at smage på Limfjordens stillehavsøsters

Mesterkokken Hanzong Chan er meget begejstret for Limfjordens stillehavsøsters. Han tror, at kineserne kommer til at vise stor interesse for dem.
Mesterkokken Hanzong Chan er meget begejstret for Limfjordens stillehavsøsters. Han tror, at kineserne kommer til at vise stor interesse for dem. Bo Lehm

GLYNGØRE: Den invasive art stillehavsøsters er kommet til Limfjorden, og det har de hørt i Kina.

interessen er så stor, at den kinesiske gourmetkok Hanzong Chan, "Oyster King" i kinesiske folkemunde, har lagt turen forbi Glyngøre for at besøge firmaet Glyngøre Shellfish med et 20 mand stort tv-hold for at lave en dokumentar om stillehavs-østersen, der yngler i Limfjorden.

- I Kina er sæsonen for stillehavsøsters ovre i april, og man kan ikke få østers, der er gode efter den tid, men her i Limfjorden vokser muslingerne så langsomt, at de bliver meget mere kødfulde end dem, man kan få i Kina, Jeg tror, at man både kan sælge dem til Kina og tiltrække turister med dem, siger Hanzong Chan.

Og det er netop, hvad man håber på hos Glyngøre Shellfish, siger firmaets ejer, Svend bonde.

- Vi håber på, at vi kan komme til at eksportere de her østers til Kina, men vi håber også, at vi kan komme til at eksportere andre produkter som blåmuslinger og søstjernemel. Vi skal stadig have tilladelse fra de kinesiske myndigheder, før vi kan starte med det, men vi arbejder allerede på det, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden