Kalundborg

Kirke-ansat sigtet for overgreb mod to børn

En mand er blevet sigtet for yderligere to overgreb mod børn

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

KALUNDBORG: En mand ansat under folkekirken i Kalundborg Provsti har i dag accepteret en frivillig forlængelse af sin varetægtsfængsling, der fra på tirsdag vil vare fire uger.

Den 16. juli kom det frem, at en mand var varetægtsfængslet og sigtet for flere tilfælde af kønslig omgang med en 12-årig dreng.

Nu er manden blevet sigtet for overgreb mod to andre børn. Det bekræfter, Ove Pedersen, politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi, over for TV ØST.

- Siden sidste fremstilling i retten er han blevet sigtet for yderligere to andre forhold vedrørende to andre børn, fortæller Ove Pedersen til TV ØST.

Hvad ligger der i to forhold vedrørende andre børn?

- Det ønsker jeg ikke at komme ind på, siger Ove Pedersen.

Er det af seksuel karakter?

Ja, det tør jeg godt sige, svarer Ove Pedersen

Og det her handler kun om en mand?

- Det har jeg ingen kommentar til, siger Ove Pedersen.

Politiet efterforsker forsat sagen, hvorfor der er forbud mod at oplyse navn og stilling eller andet id på den anholdte.

Politiet ønsker ikke at kommentere, hvorvidt der er flere sigtet i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden