Birkelse

Kirken synger på sidste vers

Skolelukning og kloakeringskrav har undermineret fundamentet for baptistkirken i Birkelse. Den skal fremover bruges til bolig, erhverv eller opbevaring

Mange er interesserede i at købe den gamle kirke fra 1931. EDC har modtaget 10 henvendelser på ejendommen.
Mange er interesserede i at købe den gamle kirke fra 1931. EDC har modtaget 10 henvendelser på ejendommen.

BIRKELSE: Der var engang, hvor Baptistkirken i Birkelse genlød af glade barnestemmer i onsdagsklubben og sang og prædiken om søndagen. De dage er forbi.

Det skyldes især, at byens skole (Ulveskov Skole, red.) lukkede i 2013. Børnebesøgene ebbede ud i takt med, at de valgte fritidstilbud med deres nye kammerater i Aabybro.

Menighedsrådet fandt det også for tung en byrde at have to kirker i gang på én gang. Så alle gudstjenester blev flyttet til kirken i Pandrup.

Medvirkende til beslutningen er også, at Jammerbugt Forsyning er i færd med at omkloakere hele området for at adskille regn- og spildevand. Skal kirken opfylde de nye krav, vil det koste mindst 30.000 kroner.

Siden EDC fik kirken ind i salgskataloget i slutningen af april har der været 10 henvendelser på kirken. Der er også afgivet bud. Kirken er ikke fredet, så den kan bruges til eksempelvis bolig, erhverv eller lager.

Fakta

Til salg hos EDC Aabybro for 395.000 kroner.

Oven i prisen kommer anslåede kloakeringsudgifter i størrelsesordenen 30-90.000 kroner.

Dertil skal lægges istandsættelser, hvis bygningen skal omdannes til bolig, så den kan leve op til nutidens energikrav.

Kirken består af et samlet grundareal på 862 m2, inklusiv kirke samt tilhørende bygninger bagved. Der er også kælder på 158 m2 samt loftsrum.

Der er køkken, toiletter, værksted, depotrum, møderum samt flere værelser i ejendommen.

Kirken er opført i 1931 og er ombygget i 1981.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden