Skolevæsen

Kirken vil være mere synlig

Ny skole-kirketjeneste i Brønderslev

Pia Uth - er klar til arbejdet. Privatfoto
Pia Uth - er klar til arbejdet. Privatfoto

Opdateret 28. januar 2014 kl. 09:53

BRØNDERSLEV: Brønderslev Provsti har ansat Pia Uth som skole-kirkemedarbejder og det sætter dermed gang i skole-kirketjenesten i Brønderslev Kommune.

Dette markeres med en reception torsdag 30. januar midt i skolekirkearbejdets distrikt, på Klokkerholm Skole. Her bliver den nye skole-kirketjeneste præsenteret, ligesom man kan hilse på skole-kirkemedarbejder Pia Uth.

Alle interesserede er velkomne til at høre og se mere om, hvad skolekirke-tjenesten kan tilbyde skoler og lærere i hele kommunen.

- Formålet med Folkekirkens Skoletjeneste er bl.a. at formidle undervisningsmaterialer og inspiration til elever og lærere i folkeskoler, friskoler og efterskoler i Brønderslev Kommune, især til kristendomsfaget, men også til dansk, historie og billedkunst m.m., fortæller Pia Uth.

Gennem flere år har skoler og andre rundt i landet haft mulighed for at se en fotografisk kopi af Erik Hagens store vægmaleri Esbjerg Evangeliet.

Aalborg Stift har netop indkøbt en fotografisk kopi af det store værk, som skal bruges af skolekirke-tjenesterne i hele Nordjylland.

- Planen er, at det også skal rundt i Brønderslev Kommune, så skoleklasser og andre interesserede kan komme og studere Erik Hagens’ bud på en Danmarks- og Bibelhistorie. Skolekirke-tjenesten formidler også undervisningsmaterialer og introduceret til værket. Ved receptionen onsdag 30. januar kan man opleve Esbjerg Evangeliet på Klokkerholm Skole. Det består af to stykker banner, på hver 2 gange 11 meter og har et mylder af detaljer og referencer til samfundsliv, kristendom, politik m.m.

Der bliver også lidt godt til øret ved Hellevad-Ørum Kirkekor og skolekirke-bestyrelsen er værter for lidt godt til ganen.

- Alle er velkomne til at høre mere om Folkekirkens Skoletjeneste i Brønderslev Kommune, fortæller Pia Uth.

Man kan læse om Esbjerg Evangeliet på: http://www.visitesbjerg.dk/danmark/esbjerg-evangeliet---vaegmaleri-gdk632541

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden